Vervaet har tænkt innovativt og koncentreret sig om opgaven i stedet for at lade sig styre af traditionerne. Ved at arbejde med ét forhjul og 2 eller 4 baghjul opnås både utrolig smidighed og minimal belastning af markerne.
Det store ‘næsehjul’, som maskinen drejer med, giver den store maskine en forbavsende smidighed på forageren og rundt omkring bygninger osv. De to aksler bagerst på maskinen har hjul i forskellige dimissioner. De to forreste hjul har en mindre diameter, og sidder på en aksel, som kan løftes og skydes ud. Bagerst har den en betydeligt bredere hjulmontering, der udfylder mellemrummet mellem næsehjulet og de forreste baghjul. Det gør den utrolig skånsom ved græsmarkerne ved nedfældning af gylle.
Alle hjul på maskinen kører med lufttryksregulering, og der kan også monteres fire dobbelthjul for at få et endnu større overfaldeareal.
En af fordelene ved Vervaet er den tekniske detalje med at skyde de forreste baghjul ud under markkørsel. Dermed fordeles vægten og belastningen på mark og afgrøder – i midten forhjulet, så de bagerste baghjul og yderst de 2 midterste hjul.
Med sin store ”trædeflade” er Vervaet ekstremt skånsom mod marken, samtidigt med at den har en god kapacitet. Derfor oplever flere maskinstationer, som både har konventionelle gyllevogne og Vervaet i maskinparken, at kundernes førsteprioritet til græsmarkerne er Vervaet med f.eks. en 12 meter græsmarksnedfælder. Genvæksten kommer hurtigere og med større kraft, når græstørven ikke skades unødvendigt.
Der er en del landmænd, som pløjer stubbene, når tiden er til det og får først kørt gyllen ud senere. Det gør dem mindre afhængig af maskinstationernes kapacitet. Ydermere resulterer nedfældningen med Vervaet’en direkte i den nypløjede jord, at der afleveres et rigtigt flot og færdigt såbed, når udbringning er færdig. En nedfælder med to rækker tænder og en kraftig pakkevalse bagerst får efter danske praktiske erfaringer jævnet marken godt af og gjort klar til såmaskinen.
Den opgave kan næppe løses med en ‘normal’ gyllevogn, der vil efterlade nogle meget store spor og fordybninger i marken, hvor alle hjul har kørt i samme spor.
Vervaet stiller som standard en innovativ informationsplatform til rådighed for deres kunder. Med Vervaet Connect kan relevante data følges direkte på maskinen eller online, og Vervaet stiller alle data til rådighed for f.eks. landmændenes konsulenter, hvis ejeren tillader det, så informationerne kan anvendes aktivt.
Vervaet Connect benytter en række sensorer rundt om på maskinen til at monitere funktioner og indsamle data, der så i realtid overføres til onlineportalen My.Vervaet. Her kan både aktuelle og historiske data tilgås via en brugervenlig platform og anvendes til at optimere maskinernes udnyttelse, landmændenes gødningsudnyttelse osv.
Vervaet er en handy maskine, som er yderst let at komme rundt med. Under landevejstransport er de midterste hjul trukket ind under skærmkasserne, så transportbredden er ikke noget problem. På forageren drejer man bare rundt og kan uden problemer komme op i næste træk, om det så er med sortjordsnedfælder eller med græsmarknedfælderen på 12 meter, er faktisk ligegyldigt.
Med en Vervaet skal chaufføren ikke bekymre sig om kardankryds på en PTO-aksel mellem traktor og gyllevogn, når man drejer skarpt, men kan koncentrere sig om præcision i opgaven.
En gyllemaskine er ikke bedre end det redskab, der bringer gyllen det sidste stykke vej ud på eller ned i jorden.
Vi har fundet en helt unik grøntjordsnedfælder hos firmaet TBL. Den er forholdsvis let, følger terrænet perfekt og nedfælder gyllen ved hjælp af enkelt- eller dobbelt-skær.
TBL-nedfælderen leveres i 9, 9,75 eller 12 meters arbejdsbredde. Dens midtersektion er monteret i et pivot-led, der sikrer, at nedfælderrammen følger jordoverfladen i kuperet terræn. Nedfælderens elementer er også fleksible, så de altid følger kørselsretningen – også i kurver! Og så er de individuelt, hydraulisk belastede, så de kan bevæge sig op/ned alt efter modstanden.
Kontakt os for at høre mere om TBL-nedfælderen.
Se TBL grønjordsnedfælder i action
Med kravet om høj kapacitetsudnyttelse når det er optimalt at udbringe gyllen, følger behovet for hurtig og kompetent service. Valtec og den tidligere importør GØMA arbejder tæt sammen om opgaven, så vores kunder får bedst mulig service.
Vervaets teknologiske løsninger og suverænt lave marktryk anvendes til mange andre formål end udbringning af gylle. Et af de helt store forretningsområder er produktion af selvkørende roeoptagere og frakørselsmaskiner.
Salget i Danmark forestås direkte af Vervaets hollandske produkteksperter, men vi formidler gerne kontakten, hvis du foretrækker at have en dansker som kontaktled. Ring til os på 75 55 42 66, så sørger vi for, at du får kontakt med den helt rigtige Vervaet-ekspert.
Hvis du har lyst til at vide mere om Vervaet og måske se en i aktion,
så ring til os på 75 55 42 66